Romanen

Se præsentationsvideoen

 

I romanen ”Tolv måneder” følger vi fotografen Helen, der gennem årtier har dokumenteret verdens elendighed og uretfærdighed. Midt i livet må Helen erkende, at idealismen har sin pris, og hun giver sig selv tolv måneder til at genfinde meningen. Ikke en nem sag, når forholdet til både en forladt søn og en mistet kærlighed rokker alvorligt ved hendes selvbillede.

De fleste af os oplever kærlighed og tab, og på hver vores måde søger vi efter noget, der giver livet mening. Mange vil derfor kunne genkende noget af sig selv i Helen og hendes fortælling. Også selvom den måske ikke er helt så troværdig, som den tager sig ud. I forsøget på at genskabe et selvbillede, der tåler dagens lys, vælger Helen nemlig hvad, der skal fortælles, og hvad der skal forties. Sådan som vi måske alle gør det.

Her på hjemmesiden kan du læse om skriveprocessen og om vejen til udgivelse af “Tolv måneder”. God fornøjelse med det – og med selve romanen, når den udkommer på forlaget Replikant inden sommerferien 2012.

Tolv måneder udkommer 7. juni 2012 

Inden da kan du vinde et eksemplar af bogen ved at svare på et let spørgsmål:

Fill out my online form.