Tolv måneder indstillet til BogForums Debutantpris 2012

Tolv måneder er blandt de i alt 32 titler, som forlagene har indstillet til BogForums Debutantpris 2012. I næste uge offentliggøres en shortlist på fem titler.

Prisvinderen afsløres først ved åbningen af BogForum fredag den 9.november, og hvilken mangfoldig og kvalificeret konkurrence Tolv måneder er oppe imod, kan man se på den liste af debutanter, som Bogforum nu har offentliggjort.

Med shortlisten i næste uge løftes så lidt mere af sløret for, hvor vinderen skal findes blandt de meget forskellige bidrag, som juryen har læst sig igennem. Tjek listen for eksperimenterende lyrikere, prosaister og skrivende af klassiske fortællinger – og kryds fingre, sammen med mig, for at Tolv måneder er med på næste uges shortlist!

Tolv måneder anmeldt på TVFyn

Tolv måneder anmeldes i TVFyns bogprogram Bøger uden afbrydelse fredag 14.9.12 og kan ses på programmets website.

Det er kulturproducent Anneline Köhler-Juul, der har læst romanen, og hun har heldigvis blik, for at Tolv måneder har andre lag, end dét, hun synes umiddelbart kan ligne en “chick-lit”-verden.

Jeg vil som forfatter meget mere end at beskrive en kvindeverden-kliche! Og håber så sandelig, at også alle I andre læsere kan se, at Tolv måneder er andet og mere end det.

Læs selv og vurder hvad du synes – og se anmeldelsen på TVFyns Bøger uden afbrydelse

Tolv måneder på Vild med Ord i Aarhus

Tolv måneder er med på litteraturfestivalen Vild med Ord 2012 i Aarhus, og præsenteres her på forlaget Replikants stand af forlægger Toke Riis Ebbesen.

Søndag den 9.9. signerer jeg på forlagets stand fra klokken 14.15 – umiddelbart efter at jeg har haft fornøjelsen af at interviewe forfatteren Dy Plambeck på Pavillionscenen klokken 13. Der skal det skal handle om kunsten af lave gode portrætter litteraturen!   På gensyn på Vild med Ord:)

 

 

Tolv måneder nu på iBooks og iTunes

Så er der muligt at købe e-bogen på iBooks og iTunes!

I den anledning sætter forlaget Replikant 3 e-bøger på højkant: Du kan gratis forærer en e-bog væk – så kom med den gode begrundelse for hvorfor netop den person, du vil forære Tolv måneder til – fortjener det!

Det sker på forlagets facebookside

Tolv måneder og Vild Med Ord

Er du vild med ord? – så glæd dig til litteraturfestivalen Vild Med Ord i Aarhus den 2.-9.september.

Her kommer masse af kendte – og mindre kendte forfattere – og Tolv måneder vil være at finde på forlaget Replikants stand, hvor jeg søndag 9.9. vil signere bøger fra klokken 14.15 til 14.45.

Forinden har jeg fornøjelsen af at interviewe forfatteren Dy Plambeck om kunsten at lave gode portrætter i litteraturen. Det er klokken 13 på Pavillionscenen.

Tjek hele programmet her og på gensyn på Vild Med Ord!

 

Tolv måneder var på St.Bogdag på Hald

Forfattermaraton-oplæsning for de mere etablerede forfattere i de smukke omgivelser på Hald.

På en mindre “Scenen er din” under lindene på plænen foran herregården, læste jeg op fra Tolv måneder, og var bagefter klar til at møde læserne på en fællesstand i Hald-laden.

Tolv måneder på Hald St.Bogdag

Få smagsprøver fra romanen ved min oplæsning på “Scenen er din” – Store Bogdag på Hald Hovedgaard lørdag 11.8. klokken godt 12 – med efterfølgende plads på fællesstanden:
13:00-14:00 : “Tolv måneder”  Hald-laden 
Mød Connie Warnick Aagaard, forfatteren til romanen Tolv måneder (Replikant, 2012), på fællesstanden i Hald-laden.”   Se hele programmet

Tolv måneder anmeldt af Danske Webchicks

“Det er klart en bog, vi her fra kan anbefale som en rigtig god sommerlæsning. Man vil være underholdt fra ende til anden.”

Sådan lyder konklussionen på Danske Webchicks anmeldelse af Tolv måneder – i høj grad en konklussion forfatteren kun kan være glad for!

Læs hele anmeldelsen – og rigtig god sommerlæsning med Tolv måneder.

Ny fin anmeldelse af Tolv måneder

” ….talent har hun sgu!” konkluderer anmelder Jannik Lund.

Journalisten bag bogbloggen Bogpusheren, Jannik Lund er yderst velorienteret og en anerkendt smagsdommer ud i skønlitteraturen.

Så jeg er naturligvis rigtig glad for, at han på sin site nu har lavet en anmeldelse af Tolv måneder – og blandt andet konkluderer, at den er “en historie som man ikke bare lige kaster af sig, når man har læst den.”

Læs hele anmeldelsen

Tolv måneder på bibliotekerne

Tolv måneder er i fuld fart på vej ud på landets biblioteker – med en god lektørudtalelse i bagagen!

Bogen kan lånes både som traditionel papirbog – tjek om et bibliotek nær dig har den på bibliotekernes oversigt – eller bed dit bibliotek om at skaffe den!

Er du til digital læsning så lån den på eReolen

God sommerlæselyst!